Portfolio

D. 8. april

Relationsarbejde og kommunikation

Hvorledes kan pædagogen anvende principperne for ICDP's samspilstemaer, når målgruppen er andet end daginstitutionsbørn, som fx. er voksne med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, børn med diagnose, som fx autisme eller adhd, unge med hashproblematikker eller omsorgssvigtede børn og unge, der bor på døgninstitutioner? Vælg den målgruppe, der giver mest mening for jer.

Dette kunne eksempelvis være frederik, som har svært ved at læse. Han tror ikke på sig selv, idet er aldrig er nogen som har fortalt ham, at han godt kan. I dette tilfælde kunne man benytte sig af samspilsteamerne 1-4, som er den følelsesmæssige dialog. Dette er dette tilfælde eksempelvis vigtigt, at møde Frederik med positive følelser - pædagogen skal forsøge at overbevise Frederik om, at han godt kan. Pædagogen skal få en følelsesmæssig samtale i gang med Frederik, og på denne måde få Frederik til at tro på sig selv. Ved samtalen kan pædagogen spørge ind til, hvad Frederik interesserer sig for, og ud fra dette finde noget læsestof, som har Frederiks interesse. Det er vigtigt at arbejde med Frederik af den indre motivation, da Frederik godt kan føle, hvis pædagogen ikke tror på at Frederik kan, men bare siger det, fordi vedkommende skal.

Er alle samspiltemaer relevante i arbejdet med andre målgrupper?

Hvilke samspilstemaer er der relevante at tage i brug, afhænger af hvilke målgrupper man arbejder med. Hvis man eksempelvis arbejder med voksne med fysisk nedsat funktionsevne, som ikke kan benytte sproget som kommunikationsform, er det ikke nødvendigt at benytte sig at samspilstema 8, sm er den grænsesættende dialog

Hvilke dilemmaer kan pædagogen være i, når der lægges vægt på især de første 4 samspilstemaer?

Når der lægges vægt på de første 4 samspilstemaer, kan det være et dilemma, hvis man arbejder med et barn, som ofte har et aggressivt adfærd. Hvis man ofte skal stoppe et barn i at slå de andre børn, kan det være svært at møde barnet på et positivt niveau og have en følelsesmæssig samtale med barnet.

Hvad skal pædagogen være bevidst om i sin kommunikation, når gruppen af børn (eller andre brugere) har forskellige læringsbehov (samspilstema (5-7)?

Pædagogen skal være bevidst om, at børnene har hvert sit behov.

Hvad adskiller dialogen i samspilstema 8 med "almindelig skæld-ud" som den traditionelle måde at irettesætte børn (og andre målgrupper) på?

Ved samspilstema 8, som er den grænsesættende dialog, skal pædagogen hjælpe barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser på en positiv måde - ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen.

Diskuter hvordan kropssprog og verbaltsprog kan understøtte hinanden, når der arbejdes med relationsdannelse ud fra 8 samspilstemaer

Double-bind vil sige, at der er sammenhæng mellem det verbale og non-verbale. Det kan være svært at aflæse en person, hvis man siger at man er lykkelig, men sidder og stiger ud i luften.

D. 9. april

Diskurser

Hvad er diskursers betydning for inklusion og eksklusion af minoriteter?

Diskurserne fortæller os hvordan vi skal forholde os til nogle minoriteter, dette kan både gå i en negativ og positiv retning. Stereotypering er social effektive fordomme, som giver befolkningen et billede/beskrivelse af bestemte minoriteter og dermed er med til at give os et billede af hvordan vi skal forholde os til de bestemte stereotyper. Diskurser har dermed en betydning for inklusion og eksklusion, alt afhængig af om den stereotyper forestilling er positiv eller negativ.

Hvorfor skal vi som pædagoger være optaget af dette?

I den pædagogiske praksis skal pædagogen være neutral i forhold til minoriteter og stereotyper. Et eksempel kunne være at man som pædagog i en børnehave, oplever et barn med forældre fra rocker miljøet - der skal man som pædagog være fuldstændig neutral og glemme at forældrene har denne baggrund og gøre sit arbejde professionelt.

D. 13. april

Dialog og anerkendelse

Hvilken betydning har dialog for dig? Både i praksis og teori?

Hvornår kan det være en fordel at spørge ud fra en ikke-vidende position? Begrund hvorfor?

Hvordan er nysgerrighed en vigtig del i den ikke-vidende position?

Hvordan er forståelse, bekræftelse og åbenhed vigtige sider af en anerkendende relation?

Hvad er selvrefleksivitet og selvafgrænsning? Hvorfor er de vigtige?

D. 15. april

Mediekultur og sproglige kompetencer

Planlæg med inspiration fra Lotte Nyboes tabel for læringsdesign (Pædagogik som viden og handling af Søren K. Lauridsen m.fl. (red.) s. 245-246) en aktivitet for målgruppen. Gennem aktiviteten skal målgruppen dels tilegne sig kompetencer ift. den pædagogiske opgave (lovgivning) og dels ift. digitale kompetencer og/eller digital dannelsen.

D. 17. april

Professionel kommunikation, kontakt og kærlighed

Hvad adskiller kærlighed i professionel sammenhæng fra kærlighed i privatsfæren?

Hvordan kan relationsarbejdet fremmes i den pædagogiske kontekst, ved en skærpet opmærksomhed på inddragelse af følelser?

Hvordan kommunikerer pædagogen følelser i relationen med brugeren? Verbalt? Kropsligt? Ved et særligt sprogbrug? Ved at anvende en særlig metodisk tilgang?

Hvilke dilemmaer kan der være for pædagogen, såfremt inddragelse af følelser og kærlighedsbegrebet bliver en del af den pædagogiske diskurs?

Forhold jer til, hvorfor anvendelsen af følelser tænkes som irrationelt, og beslutninger taget på baggrund af fornuftmæssige overvejelser tænkes som rationelle i den pædagogiske kontekst. Sæt disse overvejelser i sammenhæng med, at teorien viser, at det netop er, når pædagogen inddrager kærlighed og følelser i det pædagogiske arbejde, at brugeren har de bedste muligheder for udvikling af fx resiliens.

D. 21. april

Goffman – rollespil og situationens betydning

Hvad kan vi bruge Goffmans begreber til i pædagogisk (sam)arbejde?
Der vil altid være en overgang fra frontstage til backstage, og denne overgang kan være kritisk da man skal være opmærksom på hvilken scene eller hvilket face vi skal bruge i den givende situation. På denne måde kommer vi let til at opleve pinlighed da vi fejlagtigt gør noget upassende eller noget der gør os forlegen, da vi har handlet med det forkerte face.

Del erfaringer hvor I kan forklare situationen med Goffmans teoretiske perspektiver

Vælg en ”case” ud eller ”sammenskriv” en ny

Katja spiller rollen som den ventende veninde til Cecilie, hvor Karina imens sidder med sin mobil på trappen. Cecile kommer og vinker til Katja, hvortil Karina fejlagtigt tror, at det er hende der vinkes til. Da Karina finder ud af, at det ikke er til hende opstår der en pinlig situation og Karina skynder sig at kigge ned i mobilen for at have fokus på andet end denne pinlige situation.

Lav et lille filmklip med situationen
https://www.youtube.com/watch?v=0rfle1Ow9r8

Reflekter skriftligt over filmen (ca. ½ side)
Ifølge Goffman er individet er meget opsat på at undgå at opleve pinligheden, men når vi bliver ramt af pinligheden, gør vi alt for at have fokus på noget andet end den pinlige situation. Pinligheden styrer os alle sammen. Ifølge Goffman benytter vi os af samhandlingsritualer, som fx høflighed og vise respekt over for andre. Disse samhandlingsritualer er dem, der ifølge Goffman holder samfundet sammen.

Vi valgte at lave en film, hvor der foregår en misforståelse blandt kommunikationen og der opstår en pinlig situation for den ene.

D. 27. april

Narrativitet og pædagogisk praksis

Vælg en målgruppe og find en metode at arbejde med livshistorie
- Børn i daginstitution
- Anbragte unge
- Mennesker med funktionsnedsættelse
- Mennesker i sociale problemer
- Etc.

Hvordan kan livshistorien anvendes ift. den specifikke målgruppe, og hvad kan arbejdet bringe den borgeren?
Da der kan snakkes om, hvad der ligger bag at brugeren med sociale problemer har disse sociale problemer. Hvad er årsagen i livshistorien for, at problemerne er der.