"Små øre kan også høre"

Vi er i dag blevet officelt færdige med vores filmprojekt og er klar til filmfestivalen, der foregår på fredag den 22. maj 2015. 

Filmen handler om Emma på 5 år og hendes hverdag i børnehaven. I filmen opstår der flere situationer, hvor man kan stille spørgsmål til den professionelle kommunikation. Vi har valgt, at filme  ud fra P.O.V - Point of view, dvs, at I ser det hele ud fra Emma's synsvinkel og I får derfor oplevelsen af selv at være i Emma's sted. I får et realistisk syn på, at opleve den 'profesionelle kommunikation' der foregår i institutionen ud fra barnets synsvinkel. Ved at optage ud fra P.O.V har vi opnået det ønskede resultat af filmen.

Vores primære målgruppe er pædagoger og pædagogstuderende, da vi i filmen sætter fokus på et emne, som ofte forekommer i institutioner. 

Vi har i filmen taget udgangspunkt i forskellige teorier. Vi har benyttet os af Axel Honneth og hans usynlighedsbegreb, idet Emma er fysisk observeret, men socialt overset. Dette ser vi eksempelvis i de situationer, hvor pædagogerne snakker over hovedet på Emma. Pædagogerne snakker blandt andet om ferie, hvilket kan sætte tanker i gang ved Emma om at pædagogen ikke ønsker at være i institutionen.

Vi benytter teoretikeren Ervin Goffman, idet han snakker om scenerne 'Fronstage og Backstage'. På stuen står pædagogerne på frontstage med børnene, men pædagogernes samtaler er backstage-samtaler. Et eksempel på dette er i scenen, hvor Hjørdis og Emma's mor Ulla snakker om flyverdragten. Et andet eksempel er i scenen, hvor Hjørdis fortæller Rita, at Hjørdis har snakket med Emma's mor. Disse samtaler ville have været passende på en personalestue (backstage), og ikke på stuen (frontstage) hvor børnene befinder sig.

Her er filmen - God fornøjelse!

Filmprojekt

Vi har i dag mødtes for at starte på vores filmprojekt.

Vi startede ud med at fremlægge vores observationer fra feltarbejdet, hvor vi bagefter snakkede om hvilke der var mest interessante og hvilke vi ville kunne bruges i vores film om professionel kommunikation.

Vi diskuterede herefter lidt om, hvordan filmen skulle udspille sig og hvad vi skulle gøre med kameravinkel osv. Vi kom frem til, at det kunne være anderledes og godt, i forhold til vores fortælling, at der blev filmet fra barnets point of view.

Vi fik desuden også udarbejdet et storyboard:

Sprogudvikling og sprogstimulering

Vi har i dag haft om barnets sproglige udvikling og sprogstilmulering.

Vi lærte at barnet allerede fra før fødsel begynder at have en sproglig forståelse. Der er blandt andet lavet en undersøgelse med, at fostrer reagerer på lyde omkring dem. F.eks. hvis forældrene skændes, er det mere livligt og hvid mor sidder rolig og synger for fosteret er det også mere roligt.

Barnets udvikling i de første 16 måneder deles op i tre interaktionsfaser: Primær intersubjektivitet (de første ca. 5 måneder), subjektivitet (fra ca. 5 til ca. 8. måned) og sekundær intersubjektivitet (fra ca. 8 til ca. 16. måned).

Vi blev desuden præsenteret for en lang række gode råd for sprogstimulering:

• Stimulere barnets sanser og motorik.
• Altid give sig tid til at reagere på verbale henvendelser fra barnet.
• Spørg ind til barnet og lyt.
• Føre engagerede og indholdsbestemte samtaler med barnet.
• Signalere ro og interesse med stemme, kropssprog og øjenkontakt.
• Brug et velartikuleret verbalsprog.
• Respektere det enkelte barns personlighed, interesser og læringsveje.
• Udnytte fælles opmærksomhed sprogligt, en-til-en og i små grupper.
• Bekræfte og rose barnets iagttagelse og kommentarer.
• Støtte og afslibe det enkelte barns sprogbrug i den kollektive samtale.
• Syng og sig rim og remser.
• Fortælle og læse op i små grupper hver dag.
• Generøst demonstrere hvordan aktuelle ord skrives og læses.
• Peg i læseretningen.
• Supplere oplæsning med læselegen.
• Skriv personlige kort med nære og kære ord til det enkelte barn.
• Skrive fælles ordkort til sang, eventyr, rimspil, vendespil, temaer osv.
• Undgå overhøring og kontrolspørgsmål om ordkort.
• Benytte skriftsproget i de daglige rutiner og aktiviteter (navne, beskeder, bordplaner, temaplancher, figurer og ordkort i eventyrposen osv.)
• Sørge for let adgang til bøger, papir, skriveredskaber, computer o.l.

Vi skulle også planlæge en sprogstimulerende aktivitet ved brug af kompetencehjulet.

Vi valgte målgruppen børn fra 1 1/2 til 2 år, hvor vi valgte kultur med børn, da det jo er børnene der skal sprogstimuleres med noget vi sætter dem igang med. Vi valgte herefter leksikalsk kompetence med henblik på at de skulle kunne noget med rum og remser.

Kilde:

Sproglig udvikling og sprogstimulering af Sidenius, B og Sidenius L. i: Storm, P. B., Dansk, Kultur og kommunikation – for pædagoger, Frydenlund (Kap. 2). 

Sproglige kompetencer i dagtilbud af Sidenius, B og Sidenius L. i: Storm, P. B., Dansk, Kultur og kommunikation – for pædagoger, Frydenlund (Kap. 3). 

Sprogudvikling og sprogpædagogik i det moderne videnssamfund af Kjertmaann, K i: Sørensen, M. (2011), Dansk, kultur og kommunikation, Akademisk forlag (Kap. 2, s. 40-80).

Feltarbejde

Fra tirsdag den 28. april til torsdag den 30. april, skulle vi i feltarbejde, hvor vi skulle observere kommunikationen mellem pædagogerne og børnene samt kommunikationen mellem børnene.

I vores gruppe var vi delt i to. Katja og Cecilie var i børnehaven, Fyrtårnet i Aalborg Øst mens Majken og Karina var i Løvbakken børne- og ungehuset i Nørresundby.

Vi skulle hver især foretage fem observationer, som vi skulle skrive ned som praksisfortællinger. Observationerne skal bruges til, at udarbejde en film om professionel kommunikation. Vi havde 4-5 timer alle tre dage, til at foretager observationerne.

Vi var meget enige om, at vi synes det var spændende, at opleve situationer, hvor man kan tilknytte vores teori til praksis.