mandag den 27. april 2015

Narrativitet

Vi har i dag arbejdet med mundtlig fortælling, som bruges som et moderne medie til udvikling og læring i forskellige insititutioner. Her kan der f.eks. være tale om eventyr fortælling i "Hygge-hjørnet" i børnehaven eller den daglige small-talk om weekenden, der foregik i Lalandia.

Det der kendtegner den mundtlige fortælling er, hvordan der kan skabes et fællesskab, både omkring sproglighed og mundtlighed, men også muligheden for nærvær . Der er tale om disse former for fortælling:
  • Den klassiske fortælling – eventyret
  • Fantasifortællingen
  • Fortællinger fra livet
  • Livshistorie
Vi, som individer er fortællende væsener i os selv. Vores kropssrog, kropsholdning, mimik, sprogtone og livsstil udgør vores egen lille historie. Vores historie har båret præg af barndommen, ved vi har skulle danne vores identitet.
Man kan så spørge om, hvorfor mundtlig fortælling er blevet sådan en stor del af forskellige institutioner. Markante ændringer i kulturen har gjort, at vi som individer har fået meget mere fokus på mundtlige fortællinger. I det pædagogiske arbejde kan vi bruge den mundtlige fortælling til at børnene eks. Kan udarbejde deres egne fortællinger, der kan styrke på dem på mange områder. F.eks. Deres sprog, muligheden for at bekræfte hinanden, udvikle stolthed og danne det mod der skal til for at stå op og fortælle i en forsamling.

Mundtlig fortælling kan bruges som pædagogisk metode da det kan:
  1. Afgrænse mål
  2. Skabe fortællekultur
  3. Skabe voksne forbilleder
  4. Finde rum
  5. Skabe tryghed
  6. Videreudvikling
Det er blot nogle bud på hvorfor det kan bruges som metode. Vi har i vores studiegruppe udarbejdet en aktivitet for børn i 3-5 års alderen (Børnehave alderen) som skulle ses som "Kulturer med børn" med fokus på krop og bevægelse. Her snakkede vi om først at samle børnene i "hygge hjørnet" hvor vi læser eventyrer. Her hører børnene eventyret om klodshans. Derefter skal børnene ud i den lokale skov og prøve at genskabe eventyret i form af leg.

Kilder:
Mundtlig fortælling - et moderne medie til udvikling & læring og Livshistorie som genre - i pædagogisk arbejde i: Mogens Sørensen (2011), Dansk, kultur og kommunikation, Akademisk Forlag (Kap. 11 & 12, s. 288-341).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar